Coaching for par
Oplever I, det kan være svært at rumme hinanden og give plads til hinandens følelsesmæssige forskelligheder på rejsen mod en graviditet?
Hvis ja, så er I bestemt ikke alene. Mange par oplever, at der opstå nye følelser, som kan virke enormt udfordrende i parforholdet. Som mand kan du opleve, at den vigtigste rolle er at være stærk, positiv og løsningsorienteret. Hvor kvinden kan opleve, at hun for hver cyklus påvirkes negativt i større og større grad og at tanker om, hvorvidt hun vil blive gravid fylder mere og mere.
Det kan skabe ensomhed og manglende forståelse for hinanden - når I hver især oplever rejsen mod en graviditet gennem meget forskellige følelser. Dels fordi I bliver udfordret psykisk på en ny måde. Og dels fordi det kan være meget sårbart at sætte ord på noget, der er så hårdt at være i, overfor hinanden.
Gennem parcoaching skabes et rum, hvor I hver især kan komme til orde og fortælle om de følelser, der er opstået og ikke mindst få skabt plads til en større forståelse imellem jer, så I kan lære at rumme hinandens forskelligheder, skabe større connection og ikke mindst opleve styrke i, at I hver især er, som I er.
Sessioner hos mig vil altid være med fokus på redskaber, som I kan anvende med det samme. Så der igen kan blive plads til at leve og ikke kun overleve denne rejse.