Testimonials

Testimonials Spædbarnsdød og sorgbearbejdelse

Vi mistede vores udfødte datter i uge 40

"Min klinik anbefalede Jessie og jeg havde lige aborteret for 7 gang. Jeg vidste, jeg havde brug for hjælp til at rejse mig igen, og være klar på at fortsætte fertilitetsbehandling . Havde ikke lyst til psykologhjælp igen, og da jeg så, at Jessie, havde kendskab til fertilitetsbehandling og sorg, var jeg sådan set ikke i tvivl om, at jeg skulle give mig selv et forløb hos hende. Jeg havde intet at tabe og alt at vinde. Jeg har tidligere deltaget i både psykologbehandling, sorggrupper og støttende samtaler ved landsforeningen for spædbarnsdød efter vi mistede vores ufødte datter i uge 40, uden jeg nogensinde havde fundet den fred i sindet, som jeg har nu efter sorgforløbet.

Jeg havde ikke nogen forventninger til forløbet ud over håbet om, at jeg ville få det bedre og at jeg kunne acceptere og erkende mine tab i livet. At jeg kunne finde fred i mig selv. For inden opstart var jeg ofte trist, frustreret, grådlabil, kort luntet overfor mine kære, social distancerende, svært ved at rumme andres glæde over graviditeter, svært ved at overskue ting, havde hovedpine og følte jeg gik rundt med en smertefuld knude i mit hjerte. 

Igennem sorgforløbet har jeg opnået afklaring, fået forløsning for de dybe og mørke tanker jeg bar rundt på, og føler at jeg er klar til en ny side i livets bog. En side hvor jeg har fundet fred med min sorg. Den er ikke længere en tung sky i livet og jeg føler mig lettet og klar til at se fremad, være positiv og har igen fået håb om en bedre fremtid uden sygdom og død. Håb om en fremtid som mor igen.

Jeg vil helt klart anbefale Jessie til alle jeg kender der sørger og har været eller er i krise. Alle skulle have en Jessie til at hjælpe dem. At have været i forløb hos Jessie, er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv efter mine tab."

Testimonials abort i uge 15

Mit tab forfulgte mig i drømme

"Jeg havde aldrig hørt om denne slags forløb før og sprang til da det lød, som netop noget, jeg aktivt kunne gøre selv og tage del i. Jeg oplevede, at mit tab/mine tab ofte forfulgte mig i drømme, slog mig ud, når jeg mindst ventede det – både nat og dag. Og at min sorg fyldte meget indeni og i mit hoved – men ingen kunne se det. Det gjorde mig tom og grådlabil. 

Jeg ønskede at finde en måde, hvorpå jeg ikke blev styret af sorgen, følelserne og tankerne. I stedet for at jeg gik og ventede på, at tiden gik og alting skulle blive bedre – for det virkede ikke, syntes jeg – tiden helede ikke sorgen. 

Først tænkte jeg, wow det var ofte en gang om ugen – men det gav mening at holde det vedlige og ”være” i det at arbejde med sig selv og sorgen – holde sig selv oppe på, at det at arbejde med sig selv, ikke gør nogen gavn, hvis der går for lang tid imellem.  At mødes med Jessie hver uge, og blive tanket op, tage et lille nyt skridt på vejen mod mere liv, i mit liv, var var en enorm støtte. 
Nu har jeg oplevet en form for ”closure” ikke at sorgen er parkeret eller lagt på hylden, den får lov at være der. Det at gennemgå en helt ny måde at bearbejde sorg var hårdt arbejde, men også spændende læring. Læring i at alt det vi har lært igennem livet, ikke hjælper, når det kommer til bearbejdelse af sorg. Det at Jessie var mit vidne og støttende lyttede til det, jeg gang for gang gennemgik og at jeg fik skrevet ”farvel” til min sorg – gav en forløsning, på en anden måde end forventet. Og den fortrolighed det indebar var guld værd.

Nu tager sorgen ikke al min energi i hverdagen, fordi jeg har fået sagt farvel. Det har ligeledes givet mig en helt anden tilgang til sorg og hvad sorg er – læring i at når sorgen kommer og når den er der, at jeg er i stand til at håndtere den anderledes end tidligere og ikke bare lægge låg på, men aktivt handle på den. 
 Jeg ønsker, at andre skal vide at det er spild af liv at vente på, at sorgen går væk eller forsvinder, vente på at det hele nok bliver bedre. For selvom sorg er en del af os alle – kan der gøres noget ved det.

Sorg kan forstyrre hele ens system fra søvn til humør mv. i så stor en grad at det kan styre ens liv – uden man måske helt er klar over det. Men man behøver ikke at acceptere at sorgen bedøver en gennem hele livet. Der er en vej ud på den anden side – hvor man med dette program - sorgbehandling kan lære meget om sig selv og få de rette værktøjer til finde vejen dertil. 
Flere burde gennemgå dette program, for det var øjenåbende for mig."

Testimonials solo mor sorg

Det var ikke kun en livskrise, men sorg jeg havde

"Jeg valgte dette forløb, fordi det fokuserede specifikt på sorg, og det var gået op for mig, at det nok faktisk var en sorg jeg havde og ikke kun en livskrise.

Jeg har aldrig været så fortvivlet i mit liv før. Var SÅ ked af min situation som alenemor. Jeg ønskede, at jeg ikke skulle føle, at mit liv og babys liv var mislykket, fordi jeg ikke kunne give mit barn en far og at jeg kunne blive glad for min graviditet og genfinde glæden i livet generelt. 

Igennem forløbet følte jeg mig altid enormt imødekommet. Jessies væsen gjorde det nemt at åbne sig op og være både ærlig og ked af det. Hun skabte et trygt rum og det virkede rigtig godt for mig at have Jessie som støtte på sidelinjen i en svær tid." 

Testimonials fra sorgforløbet ved Jessie Egedal

Sorgforløbet har hjulpet mig med at finde ud af, jeg selv har været en vigtig faktor i at fastholde sorgen

"Jeg har været igennem mange store tab gennem hele mit liv, og det har hæmmet mig meget; særligt i mit voksenliv.

Igennem sorgforløbet ønskede jeg særligt en forandring ift. at sige farvel til smerten over et slemt brud med en ekskæreste, hvor der var utroskab  og hvor hans svigt tyngede mig meget, selv efter mange års adskillelse.  Ydermere var det vigtigt for mig, at arbejde med sorgen ift. barnløshed og en sklerosediagnose. For mig fungerede det rigtig godt at Jessie var så utrolig imødekommende, nærværende og tillidsfuld. Hun har “holdt mig i hånden” hele vejen. Hvis jeg havde problemer med at lave “lektier”, så kunne jeg kontakte hende og få hjælp til at komme videre. Sessionerne var online, og det fungerede virkelig godt. 
Sorgforløbet har hjulpet mig med at finde ud af, at jeg selv har været en vigtig faktor i at fastholde sorgen og vreden fx ift. bruddet fra min ekskæreste. Jeg har fået en meget bedre forståelse for, hvordan jeg er i stand til at smerten over tab i livet ikke skal tynge mig i det omfang det gjorde tidligere. Jeg vil helt bestemt anbefale dette forløb til andre - 
Jessie er en fantastisk dygtig coach, som også inddrager sig selv i dette forløb. Det er betydningsfuldt og ikke noget jeg har oplevet før, når jeg har været i terapi. Der er en meget fin kombination mellem teori, hvor man læser i bogen og laver hjemmeopgaver mellem hver session og har samtaler med Jessie. Jeg gik i forvejen i et fertilitetsforløb hos Jessie, som var utrolig givtigt for mig. Derfor var jeg glad for, at jeg kunne gå videre med sorgforløbet."

Anbefaling af sorgforløbet ved Jessie Egedal

Anja blev virkelig bange for, om hun kunne gennemføre sorgforløbet

- og frygtede hun ville få åbnet en masse sår, som hun havde brugt mange år på at forsøge at hele 

"Jeg havde været gennem et meget langt fertilitetsforløb, da jeg tog kontakt til Jessie. Udskydelse af behandlingerne koblet med udskydelse af mine følelser, havde efterladt min mand og jeg i 2 skalaer, der forsøgte at eksistere i 2 parallelle verdner. 

I samråd med Jessie, blev jeg bevidst om mit ønske om at stoppe fertilitetsbehandlingen, acceptere at det ikke var lykkes og påbegynde arbejdet med den sorg det medførte.  

Jeg erfarede igennem sorgforløbet, at jeg ikke kun bar rundt på sorg omkring fertilitetsbehandlingen, - jeg endte derfor rent faktisk at arbejde med andre aspekter af mit liv med min mand, som jeg aldrig har hverken italesæt eller bearbejdet. Jeg erfarede at fertilitetsbehandlingen ikke var den eneste sorg i mit liv.  

Jeg blev virkelig bange for, at jeg ikke kunne gennemføre, og frygtede at jeg blot ville ende i en større sorg, end da jeg startede. Jessie kunne heldigvis berolige mig og hjalp mig sikkert igennem de følelser og refleksioner som opstod. 

Da forløbet var ved at være slut følte jeg en forløsning og en kæmpe styrke i at have gennemført forløbet. Jeg følte mig som en stærk kvinde, der nu mere end nogensinde kan sætte ord på, hvad jeg føler og jeg er ikke bange for at vise det for min omverden.

Forløbet og Jessie får min varmeste anbefaling". 

Jeg mistede min veninde

Jeg befandt mig i en tilstand af tristhed, udmattelse og livstræthed

Gennem årene har jeg båret på mange bekymringer og gennemgået livsændringer, der har været udfordrende for både mig og mine nærmeste. Jeg befandt mig i en tilstand af tristhed, udmattelse og livstræthed, da Jessie kom ind i mit liv på baggrund af endnu en uventet begivenhed, der fortsat har en betydelig indvirkning på mit liv.

Forløbet med Jessie har været afgørende for mig og har forhindret, at jeg fuldstændig brød sammen. Jessie tilbød en uventet støttende hånd, som jeg åbnede mig for og accepterede.

Det, der har gjort størst indtryk på mig i forløbet, er Jessies empati, opmærksomhed og skabelsen af en følelse af tryghed. Det var medvirkende til at jeg ikke følte mig ensom under forløbet - jeg følte mig forstået og hørt. 

Måden forløbet var struktureret og tilrettelagt,  gjorde det mere overskueligt. Så da jeg startede havde jeg ingen betænkeligheder og følte mig tryg med det samme, takket være den støttende hånd, der blev rakt ud efter mig. Jessie's imødekommende tilgang formår at integrere livets udfordringer som en del af ens personlige historie uden at sammenligne dem med andre menneskers større eller mindre sorger.

Jeg vil anbefale dette forløb til alle, der har brug for at dele deres sorg eller håndtere store livsændringer.

 

Testimonials fra sorgforløbet ved Jessie Egedal, sorgvejleder

Sorgforløbet er det vigtigste, jeg har gjort for mig selv

"Jeg er så taknemmelig for, at jeg midt i dette kaos af følelser og alt det som er så svært ved mit tab, fandt dig og at dette forløb eksisterer.

At kunne mærke taknemmeligheden og lyset i alt det mørke og svære fylder mig med glæde og mening igen."